Dont hate the player – Hate the game

Jagten er det, som driver mig. Jeg går fra at være fremmed til at være det eneste, som du nogensinde har drømt om. Det tænder mig at vide, at efter i nat, der vil jeg hverken huske dit navn, dit ansigt eller alle dine historier. Men du, du glemmer mig ikke. Jeg vil ikke lyde arrogant, men jeg er det bedste sex, du nogensinde har fået – Det bedste sex, du nogensinde kommer til at få.
Det tænder mig at vide, at du er min verden, mit fokus og min mission til det sekund, jeg kommer – Der bliver du luft. Du bliver en historie, et trofæ, et tal blandt mange. Mens du læser, frygter du at møde mig – Men frygt ej, jeg er camoufleret og godt opdraget.
Mine læsere, I må forstå, at piger tænder på at brænde nallerne, ligeså vel, som de tænder på den eneste ene. Tinder har lært mig at være begge. Jeg bliver, hvad du søger. Næsten for nemt, og dog kunst i sin smukkeste form.

..da jeg vækkede dig, og du så forvirret på mig uden dyne og dine bare bryster, der sagde jeg med en bestemt tone:”Du er nødt til at være ude om 3 minutter, min familie kommer til brunch” Egentlig gav synet af dig denne morgen mig lyst til at knalde dig igen – Men vi Tindersoldater har regler. 1 gang er sex, 2 gange, så er I kærester. ALDRIG 2 gange!
Du fløj ud af døren, og glemte lidt af dig selv hos mig. Du finder det nok aldrig.

we accept the love – we think we deserve
Anonymous

Udstationeret og nu hjemvendt..

Mange krige er blevet kæmpet og bloggen har været gemt væk i en periode. Fjenden fik forblændet mig, og troen på kærlighed meldte sig.
Jeg var svag, men jeg gav aldrig op og Tinder viste mig vejen tilbage. Vi har ikke råd til at fejle, ikke nu, missionen er for vigtig.
Det er med smerte i stemmen, at jeg kondolerer, når mange af mine medsammensvorne Tindersoldater har foretaget deres sidste swipe. Dybfølt smerte, og så lige op til en sommerferie!
Sommerferien er det tidspunkt på året, hvor I er mest sårbare. Det er varmt, og I er liderlige – Jeg har forberedt mig godt. 1585. 1585 matches, som alle vil have mig.
Til tider går man i krig, uden at forstå om man gør det rigtige? Nu ved jeg det. Det jeg gør er forkert, men det føles så rigtigt. Og Tinder, Tinder er mit skjold, min rustning, min bibel og min usynlighedskappe.

I skal ikke snydes for et af de sidste korstoge.
Vi matchede på Tinder. Du var slet ikke, hvad jeg håbede på, men du skrev og jeg vidste, at jeg måtte gøre det. Hver dag skrev du, og jeg rustede mig til opgaven. Dit navn, dit navn kunne ikke være mere ligegyldigt. Jeg fortæller dig hvad du hedder, og jeg fortæller dig, hvad du skal synes. Du tog toget hjem til mig, og jeg havde lyst til at ombestemme mig.
Jeg gør det for Tinder. Selv, havde jeg ikke lyst. Gør jeg det for Tinder? Eller udkæmper jeg et ligegyldigt slag? Jeg finder en ro i mig selv, ved tanken om, at jeg gør en god gerning. Efter i nat, vil du for altid kunne sige, at du har været sammen med en 10er – Det giver mig ro. Jeg gør det rigtige!

Du kommer hjem hos mig, og jeg sørger for at ingen ser dig. Det er bedst, bedst for alle.
Netflix’N’Chill den ældste kampstrategi i bogen og stadig den stærkeste. Filmen slutter, og du ved, at nu skal du arbejde for føden. Jeg river dit tøj af, og der ligger du hjælpeløs og sulten. Jeg knepper dig, og for at holde fast i virkeligheden, sætter du neglene i ryggen på mig. Du skriger af nydelse, og jeg nedlægger dig i Tinders navn. Min ryg bløder, det svier – Men i krig er der ofre, og det er et offer, som jeg må gøre.
Du kan ikke mere. Ikke mærkeligt. Du har ikke min træning.
Du vil putte om natten, men jeg sover ikke med fjenden, ikke i dag. Jeg vender dig ryggen, og smiler – Endnu en mission er overvundet, endnu en streg er sat.

Normalt samler jeg trofæer, men i nat, i nat er jeg dit trofæ.

The war is not over – It has just begun
Creator of Tinder